I hvilken alder bør man få foretaget en koloskopi?

En koloskopi er en af ​​de mest pålidelige procedurer til at opdage kolorektal cancer og andre fordøjelsesproblemer på et tidligt stadie. For personer med gennemsnitlig risiko anbefaler læger nu at starte koloskopiscreening i en alder af 45 år. Personer med familiehistorie eller medicinske tilstande kan have brug for at starte tidligere. Forståelse af, hvornår man skal begynde, hvor ofte man skal gentage, og hvilke forholdsregler man skal tage, sikrer, at patienterne kan få det fulde udbytte af rettidig screening.

Standardalderanbefalinger for koloskopi

I mange år var den anbefalede alder for at starte koloskopiscreening 50 år. I de seneste opdateringer har store lægeforeninger sænket startalderen til 45 år. Ændringen blev foranlediget af en stigende forekomst af kolorektal cancer hos yngre voksne. Ved at sænke den anbefalede screeningsalder sigter læger mod at opdage og behandle præcancerøse polypper, før de udvikler sig.

Denne retningslinje gælder for både mænd og kvinder med gennemsnitlig risiko for kolorektal cancer. Koloskopi betragtes som guldstandarden, fordi den giver læger ikke kun mulighed for at se tyktarmens indre slimhinde, men også for at fjerne polypper under samme procedure.

Koloskopi for højrisikogrupper

Selvom 45 er standardalderen for at starte, bør nogle personer få foretaget en koloskopi tidligere. Højrisikogrupper omfatter følgende:

• Familiehistorie: En førstegradsslægtning med kolorektal cancer eller fremskredne adenomer. Start ved 40 år eller 10 år tidligere end den pårørendes alder ved diagnosetidspunktet.

• Genetiske syndromer: Lynch syndrom eller familiær adenomatøs polypose (FAP) kan kræve koloskopi i 20'erne eller tidligere.

• Kroniske tilstande: Inflammatorisk tarmsygdom (Crohns sygdom eller colitis ulcerosa) kræver tidligere og hyppigere overvågning.

• Andre risikofaktorer: Fedme, rygning, stort alkoholforbrug og en kost med et højt indhold af forarbejdet kød kan øge risikoen.

Tabel 1: Anbefalinger for gennemsnitlig vs. højrisikokoloskopi

Hvor ofte skal man udføre en koloskopi?

Efter den første koloskopi er fremtidige screeningsintervaller baseret på fund og personlige risikofaktorer. Målet er at finde en balance mellem effektiv kræftforebyggelse og patientkomfort samt sundhedsressourcer.

• Hvert 10. år: ingen polypper eller kræft opdaget.

• Hvert 5. år: små polypper med lav risiko findes.

• Hvert 1.-3. år: flere eller højrisikopolypper eller betydelig familiehistorie.

• Personlige intervaller: kroniske inflammatoriske tilstande eller genetiske syndromer følger strengere tidsplaner.

Tabel 2: Koloskopifrekvens baseret på fund

Forholdsregler ved koloskopi

Koloskopi er rutinemæssig og generelt sikker, men visse forholdsregler maksimerer sikkerhed og nøjagtighed. Diskuter din sygehistorie, medicin og allergier med din læge. Komplikationer såsom blødning, infektion eller perforation er sjældne, og medicinering med blodfortyndende medicin, trombocythæmmende midler eller diabetesmedicin kan være nødvendig. Følg altid lægens råd i stedet for at stoppe medicinen på egen hånd.

Hvor lang tid tager en koloskopi

Selve proceduren tager typisk 30-60 minutter. Inklusive forberedelse, beroligelse og rekonvalescens skal der regnes med 2-3 timer på klinikken.

Forberedelse til koloskopi

• Tag de ordinerede tarmrensende opløsninger dagen før proceduren.

• Følg en klar flydende kost (bouillon, te, æblejuice, gelatine) dagen før.

• Drik rigeligt med vand for at forhindre dehydrering.

• Følg instruktionerne nøje for at undgå omplanlægning på grund af dårlig forberedelse.

Hvad du ikke må spise 5 dage før en koloskopi

• Undgå fiberrige fødevarer såsom nødder, frø, majs og fuldkorn.

• Undgå rå frugter og grøntsager med skræl.

• Undgå røde eller lilla fødevarer og drikkevarer, der kan plette tyktarmen.

• Brug en kost med lavt indhold af restprodukter og letfordøjelige fødevarer.
  
  

Rehabilitering efter koloskopi

• Forvent 1-2 timers rekonvalescens, efterhånden som beroligelsen aftager.

• Midlertidig oppustethed eller luft i maven er almindelig på grund af luft, der bruges under undersøgelsen.

• Arranger et lift hjem; undgå at køre bil resten af ​​dagen.

• Vend tilbage til normale aktiviteter den næste dag, medmindre andet er anvist.

• Rapporter alvorlige mavesmerter eller vedvarende blødning til en læge.
  
  

Hvornår skal man stoppe koloskopiscreening

Der er et punkt, hvor risiciene kan opveje fordelene. De fleste retningslinjer foreslår at individualisere beslutninger mellem 76-85 år baseret på helbred, forventet levealder og tidligere resultater. For personer over 85 år anbefales rutinemæssig screening generelt ikke.

Vigtigste fordele ved rettidig koloskopiscreening

• Tidlig påvisning af præcancerøse polypper.

• Forebyggelse af kolorektal cancer ved fjernelse af polypper.

• Forbedret overlevelse, når kræft opdages i tidligere stadier.

• Ro i sindet for personer med risikofaktorer eller familiehistorie.

Ved at påbegynde koloskopi i den rette alder, følge risikobaserede intervaller og overholde de rette forholdsregler kan man beskytte sig selv mod en kræftform, der kan forebygges, samtidig med at sikkerheden og komforten optimeres gennem hele processen.

Ofte stillede spørgsmål

1. I hvilken alder bør vores hospital anbefale koloskopiscreening til patienter med gennemsnitlig risiko?

   Nuværende retningslinjer anbefaler at starte ved 45-årsalderen for voksne uden specifikke risikofaktorer. Denne justering fra 50 til 45 afspejler stigningen i kolorektal cancer blandt yngre befolkningsgrupper.

2. Hvor ofte bør patienter få foretaget en koloskopi efter deres første screening?

   For patienter med gennemsnitlig risiko og normale resultater er hvert 10. år tilstrækkeligt. Hvis der findes polypper med lav risiko, anbefales hvert 5. år, mens fund med høj risiko kan kræve opfølgning hvert 1.-3. år.

3. Hvad er de særlige krav til højrisikogrupper?

   Personer med en familiehistorie, genetiske syndromer som Lynch syndrom eller kroniske tilstande som ulcerøs colitis bør begynde koloskopi tidligere, ofte i en alder af 40 år eller yngre, med kortere screeningsintervaller.

4. Hvilke forholdsregler skal patienter tage, før de får foretaget en koloskopi?

   Patienter skal følge strenge instruktioner for tarmforberedelse, undgå visse fødevarer fem dage før og informere deres læger om medicin såsom blodfortyndende medicin eller diabetesbehandlinger for at forhindre komplikationer.

5. Hvad er de vigtigste fordele ved rettidig koloskopi for hospitalspatienter?

   Tidlig opsporing af polypper, forebyggelse af progression af kolorektal cancer, reduceret dødelighed og ro i sindet for patienter i risikozonen er de vigtigste fordele ved rettidig screening.